Solhilsen er en serie på 12 stillinger, der på kort tid giver hele kroppen en gavnlig og alsidig træning.

Stillingernes skiftevise stræk og bøjeøvelser gør åndedrættet dybere og mere fritflydende og virker samtidig som en hjælpepumpe i kredsløbets træge områder som benene, ryggen, og underlivet.
Sammen med muskelaktiviteten i arme og ben, og massage og strækpåvirkningen af bugorganerne, er de med til at få organismen i gang på en nænsom men effektiv måde.

I disse stillinger koordineres musklernes bevægelser, kroppens holdning og åndedrættet, på en måde som fremmer en rytmisk balance mellem kroppens forskellige organer.

Solhilsen fjerner stivhed, virker forfriskende og aktiverende på krop og sind.

Generelt om Solhilsen

Denne øvelse er oprindeligt beregnet til at blive udført ved solopgang, med ansigtet vendt mod øst, som en hilsen til solen og det livgivende lys.
Yogierne mener at dagens første aktivitet og indtryk har betydning for ens gode eller dårlige tilstand resten af dagen. Når man udfører solhilsen og reflekterer over det altgennemtrængende lys, skaber man et godt og positivt grundlag for resten af dagen.
De 12 stillinger skal udføres i rolige, glidende og rytmiske bevægelser.
Undgå pludselige ryk, afbrydelser eller ændring af tempoet.
Find en rytme der passer til dig.
Det kan være en hjælp at lære serien uden at tage hensyn til åndedrættet. Men sørg for at få åndedrættet med så snart stillingerne er lært.

Begynd altid med at strække venstre ben tilbage først, og derefter det højre, på grund af virkningen på fordøjelsen.
Undgå at bøje rygsøjlen hvis du har tendens til diskusprolaps, og bøj i stedet benene, når du falder fremover.
Hvis du har svage hofte og knæled må du tage hensyn i stillingerne derefter.
Vær forsigtig ved forhøjet blodtryk.

Tidslængde.
Begynd med at udføre solhilsen en enkelt gang og forhøj så gradvis antallet af gange.
Yogier gentager ofte serien 9 gange i alt.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here